Kære løbere

I tirsdags var der trænermøde i NALK.
Hermed diverse info:

-          Sidste løbedag i ”Løb med DGI” regi er tirsdag d. 28. september. Træningsaftnerne organiseres herefter en smule anderledes. Der tilbydes således træning på følgende hold:
1) Ganghold
2) Begynderhold
3) 5 km.
4) 10 km.

Tirsdage trænes distance og torsdag trænes interval, fartleg osv.
Tirsdag trænes stadig kl. 19 OBS!!! Træningen om torsdagen rykkes en time og starter således også kl. 19. Dette gælder fra torsdag d. 7. oktober.

-          Ved overgang til nye hold er det nødvendigt, at I, hvis I ikke allerede har gjort det, melder jer ind i klubben. Et års kontingent koster 300 kr. Indmeldelsesblankets kan printes fra NALKs hjemmeside www.nalk.dk eller udfyldes til træningen. Udfyldt blanket afleveres til Rikke Skuldbøl. Klubben har bestilt refleksveste med NALKs logo på – og der er gratis veste til de første 60 medlemmer. Øvrige kan købe en vest til 100 kr.

-          I forbindelse med afslutning af ”Løb med DGI” foreslår vi, at alle, der har tid og lyst, tilmelder sig ”Kartoffelløb” på Bogø søndag d. 3. oktober. Her er mulighed for at løbe 5 og 10 km. NALK vil sørge for, at der arrangeres en ½ marathon for evt. interesserede. Vi håber, at så mange som muligt ønsker at løbe med på Bogø. Tilmelding kan finde sted via dette link: http://www.louisdengode.dk/default.aspx 

-          Når du har tilmeldt dig – send så en mail til mig med dit navn og oplysning om, hvorvidt du har mulighed for at køre derover. Jeg vil så, efter bedste evne, koordinere samkørsel fra NAB. Ovenstående vedr. tilmelding gælder også trænerene!!!

Jeg vil de næste tirsdage i forbindelse med træning orientere om ovenstående, hvor I så også vil have mulighed for at stille spørgsmål.

 

Med venlig hilsen
Rikke Skuldbøl